Det sværeste ved at løse en gåde er ofte at bestemme sig for at gøre det. Når først beslutningen er taget og man har afvist at fejle, viser det sig at det vanskeligste er overstået. Når der ikke er nogen vej tilbage kan det kun gå fremad.
Således overbevist, pakkede jeg mit spage voksenliv i en papkasse efter studentereksamen. Jeg stod på toget og tog mod København. Hvad jeg ejede fyldte ikke meget. Eftersom hverdagslivet indtil videre ikke havde vist mig nogen mening eller fylde, havde ejendele det heller ikke.
Jeg betjente mig af hvad der nu var tilstede hvor jeg var. Mine forældres møbler, bøger og fødevarer. Skolens lærdom. Musik fra nettet. Hvad jeg ejede og havde anvendelser for kunne være i en papkasse og tælles på hænderne. Jeg stod på toget, med denne kasse, 5 dage efter eksamen og ankom til København midt på dagen.
Jeg havde opgivet at finde et sted at bo før jeg kom til København, men vidste at der i sommermånederne var masser af tomme værelser på kollegierne.De blev lejet ud til gæster og turister. Efter fælles overenskomst blev disse ledige værelser udbudt ved et gademarked foran en tankstation, på hjørnet Jagtvej/Tagensvej hver onsdag mellem 13 og 14. Jeg var lidt sent på den. Klokken var 13.40 da jeg kom frem - men det må have været en sløv uge, for der stod stadig 3 sælgere under et håndmalet skilt med påskriften
VÆRELSER - KORT LEJE - TIL UNGE - MØBLERETDa jeg ankom var et skænderi i gang. Posted by Ishmael at February 22, 2007 5:12 PM